Eksklusivt - Danmark
Flensburg sikker på CL
Thomas Mogensen er stolt over præstationen, der gav en flot sejr over Rhein-Neckar Löwen
Arkivfoto: Ingrid Anderson-Jensen
Kort før pausen var Flensburg-Handewitt bagud med 18-12 på udebane mod Rhein-Neckar Löwen. Men et flot comeback i anden halvleg sikrede danskerklubben en imponerende sejr på 34-27.
"Jeg er så stolt af holdet. Super moral og vilje, da det så sort ud, og vi var nede med 6 mål. Vi kæmpede os tilbage og vandt de sidst 40 minutter med 13 mål. Det var fantastisk. Og så er det fedt, at vi nu er sikre på Champions League til næste sæson," sagde Thomas Mogensen fra Flensburg-Handewitt til Nytihaandbold.dk efter kampen.
Thomas Mogensen scorede en enkelt gang for den nordtyske klub. Lasse Svan scorede fire gang, og Anders Eggert blev delt topscorer for sit hold med syv mål. Derudover kom Søren Rasmussen på mål til tre straffekast og tog alle tre.
Med sejren er holdet sikker på at komme i top tre i bundesligaen, da holdet er seks point foran Hamburg på fjerdepladsen med to kampe tilbage. Top tre i Tyskland betyder direkte billet til Champions League næste sæson.
"Nu er der fuld fokus på at skaffe et trofæ til klubben," fortæller den danske playmaker og hentyder til, at holdet skal spille finale i Europacuppen for pokalvindere - Cupwinners Cup - mod et andet tysk hold, nemlig Gummersbach. Første finale spilles på søndag i Gummersbach.
Onsdagens øvrige resultater:
HSV Hamburg - Gummersbach 37-30
(Den danske højrefløj Hans Lindberg blev topscorer med otte mål)
THW Kiel - Wetzlar 33-27
Lemgo - Magdeburg 37-29
Melsungen - Frisch Auf Göppingen 24-32
Eksklusivt
- I gårFlensburg sikker på CL
- 2 d.Flensburg i vigtig duel
- 3 d.Knudsens klub fyrer træneren
- 3 d.Suveræne Kiel med to på ugens hold
- 4 d.Kristian Kjelling til Qatar
- 4 d.Nøddesbo: Mærkelig følelse
- 4 d.Møller Madsen topscorer i finale
- 5 d.Kiel tog 30. sejr på stribe
- 5 d.Flensburg fortsætter god stime
- 5 d.Markussen og Madrid tabte mesterskabet
- 5 d.Cleverly og co. fik første sejr
- 6 d.Markussen: Ligesom juleaften
- 7 d.Barca jagter lidt succes
- 8 d.HSV forlænger med kroatisk stjerne
- 10 d.Svan ugens bedste






