Annonce:
Annonce:

Kritiserer landsholdet: Savner ledere i modgang

Morten Henriksen, sportschef i Dansk Håndbold Forbund, efterlyser ledertyper i modgang på herrelandsholdet

Danmark er ude af EM i håndbold: Jan Jensen sætter ord på hvordan det kunne gå så galt. Producer: Lasse Brøndal
Annonce:

Efterlysningen af ledertyper hos de danske håndboldherrer er et tema for sportschefen i Dansk Håndbold Forbund (DHF), Morten Henriksen.

Det sagde han lige efter den tredje og sidste EM-gruppekamp mod Rusland til TV2, og han holder fast i sin kritik, som han også gerne vil uddybe.

- Det er godt, der kommer lys på det, fordi så kan vi rigtigt få vendt det. Jeg står stadig ved den udtalelse.

- Når vi har modgang, så er det vanvittigt svært at gebærde sig som leder. Det, synes jeg, vi har manglet ved dette mesterskab.

- Og jeg ser det endnu mere som en udfordring ned gennem vores system. Det vrimler ikke med de typer, der kan gå foran - også i de svære situationer, siger Morten Henriksen.

Artiklen fortsætter under billedet...

- Vi har masser af ledertyper og profiler inde på banen. Men jeg savner nogen, der rusker lidt i holdkammeraterne, hvis det ikke går som planlagt, siger Morten Henriksen. Foto: Lars Poulsen.
- Vi har masser af ledertyper og profiler inde på banen. Men jeg savner nogen, der rusker lidt i holdkammeraterne, hvis det ikke går som planlagt, siger Morten Henriksen. Foto: Lars Poulsen.

Danmark, som vandt OL-guld i 2016 og VM-guld sidste år, røg skuffende ud efter det indledende gruppespil ved det igangværende EM.

Annonce:

Morten Henriksen peger på, at de danske håndboldherrer ikke magtede at samle sig selv og hinanden op i specielt den anden gruppekamp mod Ungarn, der endte uafgjort 24-24.

- Vi faldt sammen i kampen mod Ungarn, og jeg kunne godt efterlyse, at der var lidt flere, der tog teten i sådan en svær situation, siger han.

Sportschefen anerkender, at der er ledertyper og store stjerner på det danske landshold, men de fungerer bedst, når der er succes, og spillet kører.

- Vi har masser af ledertyper og profiler inde på banen. Men jeg savner nogen, der rusker lidt i holdkammeraterne, hvis det ikke går som planlagt.

- Og at man har nogen, der trækker spillerne i den rigtige retning, når vi er på vej ned i et hul, fastholder han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Ikke meget fungerede for Nikolaj Jacobsen og herrelandsholdet ved EM-slutrunden. Foto: Lars Poulsen.
Ikke meget fungerede for Nikolaj Jacobsen og herrelandsholdet ved EM-slutrunden. Foto: Lars Poulsen.

Landstræner Nikolaj Jacobsen har over for TV2 afvist manglen på ledertyper. Men sportschefen smiler af, at emnet om ledertyper er udlagt som en stor uenighed.

- Det kunne jo godt være, at når Nikolaj og jeg snakker sammen, at tingene ligner hinanden lidt mere.

Annonce:

- Det er fuldt ud op til Nikolaj at håndtere ledelsen af herrelandsholdet. Det har han kompetencerne til, det er jeg stadig ikke det mindste i tvivl om.

- Så er det min opgave at stille nogle spørgsmål til det, så vi er sikre på, at vi har de ting, der skal til, siger han.

Han påpeger, at en sportschefs vigtigste opgave er, at dansk håndbold ikke kun hænger sammen nu, men også om fem, ti og femten år.

Derfor er DHF også i gang med at finde måder at fremelske ledertyper i dansk håndbold.

- Der er noget ledelse, der er medfødt. Enten har man noget i sig, eller også har man måske slet ikke. Men omvendt tror vi på, at man kan dyrke noget af det her.

- Og så skal vi også have det med i vores udvælgelsesproces, så vi sørger for, at vi ikke har for mange lignende typer og ikke kun kigger på deres håndboldkvaliteter, men også andre kvaliteter, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Annonce:

Netop modgang var der rigeligt af ved EM-slutrunden for det danske landshold. Foto: Lars Poulsen.
Netop modgang var der rigeligt af ved EM-slutrunden for det danske landshold. Foto: Lars Poulsen.

Håndbold er en holdsport, hvor der er brug for forskellige typer, hvis det skal gå op i en højere enhed, har forbundet analyseret sig frem til.

- Vi har i DHF i et stykke tid arbejdet med personprofiler, som er et af de værktøjer, vi kan bruge.

- Det gør vi for at sikre en forskellighed af typer, fordi vi ved, at der er størst sandsynlighed for at lave det bedste hold på den måde, forklarer Morten Henriksen.

Landstræneren og sportschefen skal holde ferie i februar, så evalueringen efter 13.-pladsen ved EM kommer til at foregå i løbet af de næste to uger.

Det fortæller Morten Henriksen, som også oplyser, at det er fastlagt, at Danmark skal spille to testkampe på dansk grund i uge 16 i april, men at der endnu ikke er fundet modstandere og spillesteder.

Inden OL til sommer, som er det næste store mål, samles holdet også og forbereder sig med træning og kampe.

Axelsen slider sig i semifinalen

EM-stjerne i panik: Låst inde på toilet

Ebbe Sand er Hareides nye mand

TV2-ikons utrolige jubilæum: Fortryder særlig kommentar

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ja, man må gerne sige til kommunale sagsbehandlere, at de burde skamme sig
Annonce:

Store Penge-porteføljen

Store Penge-porteføljen

Store Penge-porteføljen

Store Penge-porteføljen

Store Penge-porteføljen

Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Annonce: